Pir hinandens sanser med kinky masker og blindfolds
Hvad er masker og blindfolds?
Masker og blindfolds er de ideelle rekvisitter til sex med en partner, hvis I har planer om at udforske jeres sansers forunderlige univers. Når du får en maske eller et bind for øjnene, sker der nemlig automatisk det, at alle dine andre sanser; høresansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen, bliver kraftigt forstærket. Det betyder også, at du bliver mere opmærksom på din krop, din krops signaler og følelsen af opstemthed og forventning. Blindfolds og masker bliver brugt af mange par som et ekstra lille krydderi til aktiviteterne i soveværelset, og hvis du nogensinde har set 9 ½ Uge med Mickey Rourke og Kim Basinger eller Fifty Shades med Dakota Johnson og Jamie Dornan i hovedrollerne, så vil du også vide, at en maske eller et blindfold kan bruges til al slags leg, både af jer, der tænder mest på det romantiske og kærlige og jer, der elsker at eksperimentere med pirrende, erotisk dominans. Hvis I har tillid til hinanden, og kender hinanden tilpas godt nok til at overlade kontrollen og lade jer føre hen, så kan en maske eller et blindfold åbne op for en verden af hidtil ukendt erotisk nydelse, øget intimitet og samhørighed.
Til forførende sanseleg
Trænger du til at få genopfrisket, hvad der skete mellem Mickey Rourke og Kim Basinger i 9 ½ Uge? Kan du slet ikke huske den fantastiske scene, hvor Mickey tømmer køleskabet og fodrer Kim, der ligger på gulvet med bind for øjnene? Han leger rent ud sagt next level sanseleg med en forventningsfuld og ophidset Kim, der bliver serveret alt lige fra sukkersøde, kandiserede kirsebær til stærk peber og pirrende chili. Og så er der selvfølgelig masser af fræk leg med isterninger i kavalergang og chokolade og honning i alle revner og sprækker, på gulv, vægge you name it. Det hele ender selvfølgelig i et kæmpe svineri og mindblowing sex midt på køkkengulvet. Den ikoniske scene er derfor også forsøgt genskabt i alverdens film siden 9 ½ Uge ramte biograferne i 1986, og det er stadig den, der refereres til, når folk skal have lidt fræk inspiration til eksperimenterende, erotisk leg. I kan jo nappe ideen selv? En lækker date-night med masser af forførende og velsmagende fornøjelser i køkkenet eller soveværelset?
Til erotisk dominans
Hvis I mere er typerne, der tænder på erotisk dominans, hvor en af jer er master, mens den anden er slave, så er der i den grad også masser af pikante oplevelser i vente med en maske eller et blindfold. Her kan I jo passende lade jer inspirere af den saftige red room scene fra Fifty Shades Freed, hvor Christian blindfolder Ana og fikserer hende til et kors, mens han ‘straffer’ hende nådesløst mellem benene med en magic wand. Hun skælver og klynker, mens han fortsætter med at ‘torturere’ og tirre hendes inderlår, brystvorter og kraveben. Hvor på kroppen mærker hun mon den søde smerte næste gang? Og så kan I jo selv tage den videre derfra. I skal selvfølgelig altid, altid, altid have sikkerheden for øje, når I giver jer i kast med sexleg, der på den ene eller anden måde kan overskride grænser. Især, når det involverer leg, hvor den ene af jer får berøvet sin synssans. Husk at aftale et stopord, som til enhver tid kan stoppe legen øjeblikkeligt, hvis én af jer føler sig utryg eller trænger til en lille pause.